Job title: Konsulent til support af Sundhedsplatformen
Job type: Contract
Emp type: Full-time
Location: København Ø
Job published: 08-10-2020
Job ID: 32994

Job Description

Konsulent til support af Sundhedsplatformen
 
Er du udpræget serviceminded og drømmer du om et fuldtidsjob, hvor du kan gøre en forskel for det kliniske personale på Region hovedstadens Hospitaler?
 
Jobbet
 
Hos Netgen søger vi en konsulent til at supportere Region Hovedstadens brugere af Sundhedsplatformen. Du vil indgå i teamet 'Sundhedsplatform Servicedesk' bestående af 9 kollegaer, der beskæftiger sig med 1.- og 2. level support for det kliniske personale på hospitalerne.
 
Dit ansvarsområde vil derfor være at håndtere 1.level support i form af kald fra de mange brugere i Region Hovedstaden, der benytter Sundhedsplatformen. En del af dine opgaver vil være at afstemme, om fejlen er en teknisk fejl og skal sendes videre til 2.level support, eller om du i stedet skal rådgive brugeren i selve anvendelsen af Sundhedsplatformen.
 
Det er en fordel, hvis du har erfaring med at bruge Sundhedsplatformen fra tidligere - f.eks. igennem din uddannelse, erhvervserfaring eller lignende. Vi leder efter dig, der har mod på at blive den servicemindede ekspert, der afhjælper hospitalspersonalets udfordringer.
Alle sager noteres i ServiceNow, som du vil modtage oplæring i.
Du vil derfor have en hverdag i dialog med mange forskellige brugere og få indsigt i de mange alsidige elementer af Sundhedsplatformen samt Region Hovedstaden som organisation.
 
Din profil 
 
Vi søger en konsulent, der kan arbejde fuldtid.
Det vigtigste for os er, at du anser dig selv som værende serviceminded, lærenem og at du har mod på at blive en del af et team, der yder vigtig support for regionens hospitaler.
 
Vi lægger ikke vægt på din uddannelse specifikt, men særligt at du enten igennem tidligere uddannelse eller tidligere erhvervserfaringer har opnået viden omkring klinisk arbejde. Du kan både have læst en professionsbachelor inde for det sundhedsfaglige område til alt fra folkesundhedsvidenskab eller en bachelor i sundhed og informatik eller noget helt tredje.
Da du vil have dialog med forskellige typer af brugere, er din situationsfornemmelse og evne til at målrette din kommunikation essentiel.
 
Vi tilbyder
  • Mulighed for at gøre en forskel for det kliniske personale i Region Hovedstaden
  • Erfaring med Sundhedsplatformen
  • Alsidige arbejdsopsgaver
 
Arbejdstid og løn
 
Opstart er d. 1 januar 2021. 
 
Du vil blive ansat af Netgen og arbejde onsite ved Center for IT, Medico og Telefoni på Borgervænget 7 på Østerbro.
Arbejdstiden er fordelt mandag-fredag primært mellem kl. 07:55 – 15:35.
 
Timelønnen er 160 kr.
 
Vi glæder os til at høre fra dig.