Job title: Backend .NET udvikler
Job type: Permanent
Emp type: Full-time
Location: Tuborg Boulevard 3, 2900 Hellerup
Job published: 25-08-2020
Job ID: 33124

Job Description

Jobbet

På vegne af Forca søger Netgen en Backend .NET udvikler. Du skal have lyst til at udvikle god software og samtidig udvikle din egen faglighed i et agilt team.

Forca kan tilbyde dig en alsidig hverdag, fleksible arbejdstider og konkurrencedygtige ansættelsesvilkår med fokus på gode rammer for medarbejderne. Du vil indgå i en udviklingsafdeling bestående af 34 engagerede og ambitiøse kollegaer i et miljø, hvor den gode software, samarbejde og work-life-balance er omdrejningspunktet.

Forca består af 350 dygtige medarbejdere, der servicerer og rådgiver over 620.000 medlemmer indenfor pension. Forca arbejder efter agil metode og scrum og du vil indgå i et agilt team med kolleger på tværs af fagligheder.

Som udvikler hos Forca vil du indgå i hele udviklingsprocessen samt have ansvar for at udvikle og vedligeholde de forretningsmæssige løsninger til de 620.000 pensionsmedlemmer vi servicerer på vegne af vores kunder. Fagligheden er i højsædet, og vi har fokus på at skabe enkle, stabile og skalerbare løsninger med høj performance. Målet er hele tiden at skabe højere kvalitet og effektivitet gennem digitalisering, automatisering, robotics og forenkling af løsninger og systemer. Dine kompetencer vil blive udviklet gennem et tæt samspil med teammedlemmer fra andre forretningsområder.

.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • at udvikle løsninger på ofte komplekse forretningskrav ved en analyse af forretningens behov til selve pensionssystemet
  • at indgå i hele udviklingsprocessen fra A-Z, herunder arkitektur, design, udvikling og test af løsninger med afsæt i C# .Net med særlig fokus på at levere testbar kode af høj kvalitet baseret på udviklingsprincipper som Solid, Clean code, Domain Driven Design mm. 

 

Din profil

Vi forestiller os, at du;

  • Formentlig har en relevant IT-uddannelse, som eksempelvis Datamatiker, Cand.IT, Ingeniør, Datalog eller Cand.merc.dat – men det afgørende er din erfaring, indstilling og personlighed.
  • Minimum har 3-5 års erfaring indenfor udvikling, hvor din værktøjskasse indeholder erfaring med C# .Net. 
  • Har du erfaring med pensionsprodukter eller udvikling i en finansiel virksomhed, er det en fordel.
  • Hvis nogle af disse teknologier klinger godt hos dig: Visual Studio, MSSQL, TFS, Automatiseret test, Design Patterns, Solid og Clean Code, Domain Driven Design mm., er det kun et stort plus.

 

Som person er du både udforskende og struktureret, og du finder brugbare fremgangsmåder og forfølger dine mål. Udover din høje IT-faglighed, er du også en hjælpsom kollega, en god teamspiller med en pragmatisk stil, der nyder at arbejde agilt.

 

Om virksomheden 

Forca er en af de største partnere inden for pensionsbranchen i Danmark og den eneste rendyrkede pensionsservice-virksomhed – ligeligt ejet af kunderne, Lærernes Pension, PKA samt Pædagogernes Pensionskasse.

Kulturen i Forca er kendetegnet ved at være uformel og uhøjtidelig med udvikling for medarbejderne, samarbejde og høj faglighed i centrum, hvilket giver er høj medarbejdertilfredshed.

 

Forca har siden 2013 arbejdet efter agil metode og scrum. Forca udvikler nye services i et tæt og agilt samarbejde med og på tværs af kunder, afdelinger og alle fagområder i Forca. Den agile tilgang med korte, intensive udviklingssprints gør, at det er nemt at skifte kurs, hvis der kommer nye indsigter, som gør, at kravene til den udviklede løsning, ændrer sig.

 

Lønpakken indeholder bl.a. en særdeles attraktiv pensionsordning, sundhedsforsikring, betalt frokost (arbejdstiden) samt 6 ugers ferie.

Forca har kontor på Tuborg Boulevard 3 i Hellerup.

 

Er du den rette profil?

Er du interesseret i dette spændende og udfordrende job, så klik på ”Søg job” og vedhæft din ansøgning samt dit CV.

Netgen håndterer ansøgningsprocessen og holder samtaler løbende, så vi anbefaler dig at søge hurtigst muligt.