Job title: Backend udvikler til Lasso
Job type: Permanent
Emp type: Full-time
Location: Rådhuspladsen 37, 1550 København V, Danmark
Job published: 12-07-2021
Job ID: 33276

Job Description

Backend udvikler til Lasso

På vegne af Lasso X søger vi en backend udvikler, der kan sin .NET til fingerspidserne. Lasso X er en virksomhed i rivende udvikling med en kultur, der værner om det sociale sammenhold på arbejdspladsen. Virksomheden har en iværksætterånd og tilbyder, ud over et fagligt inspirerende miljø, en central beliggenhed med lokaler ved Toldboden i København.

Jobbet

Lasso X’s succes er baseret på et SaaS produkt, der excellerer i at sammenholde og præsentere offentlige data på en brugbar og lettilgængelig måde, målrettet den enkelte kundes præcise behov.

Lasso er en virksomhed med 7 år på bagen, 18 passionerede medarbejdere og startupmentaliteten i behold. Lasso X’s kunder inkluderer nogle af Danmarks største banker og teleselskaber, men også hundredvis af små og mellemstore virksomheder i nærmest alle brancher. Der er fokus på de innovative løsninger og du får som udvikler mulighed for at dedikere 80 % af din arbejdstid til nyudvikling.

For at give dig et indblik i de konkrete arbejdsopgaver, som du kan komme til at arbejde med, kan du følge linket ind til Lasso X’s univers:

lassox.com/job/back-end-udvikler

I stillingen som backend udvikler bliver du ansvarlig for nyudvikling og API udvikling. Lasso X’s produkter og services hostes af Microsoft Azure, og der er et stigende fokus på at blive serverless samt at arbejde mindst muligt med rutineprægede udviklingsopgaver.

Nyudviklingen består i høj grad i at skabe funktionelle og kreative løsninger og services der bygger bro mellem datakilder og andre SaaS-løsninger. Det kunne f.eks. være at undersøge, om der kan udvikles et system, der henter data fra en ny cloudservice – og derefter programmere det.

Som backend udvikler får du plads i et udviklings-team med 7 dygtige kolleger, og virksomhedens CTO som direkte leder. Teamet arbejder kvalitetsbevidst med programmering, hvilket også har resulteret i at Lassos backend sjældent er plaget af bugs og pludselige rettelser. Din typiske arbejdsopgave vil have en varighed af 1-3 uger, hvor resultatet af dit arbejde vil tages i brug af kunder med det samme.

Din profil

Du har erfaring med backend udvikling og kan dit .NET til fingerspidserne. God og DRY kode er dit mål og C# er dit middel.

Du sætter pris en arbejdsplads, hvor der værnes om det sociale. Du trives i et fagligt åbent miljø og kan lide at tage del i fællesskabet. Du er vant til at dele dit arbejde med dine kolleger og leder og udveksler gerne et tip eller to over skrivebordet.

Kommer du med et godt tag på SQL og versionsstyring i GIT, så tilbyder vi et fedt arbejdsmiljø med højt til loftet, gode kolleger og masser af engagement.

Det er derudover en fordel, at du har kendskab til Data mining processer og erfaring med automatiserede tests.

Arbejdstid og løn

Stillingen er en fastansættelse på fuld tid og dine arbejdstider ligger indenfor normale kontortider.

Løn efter kvalifikationer.

Søg Jobbet

Er du interesseret i dette spændende og udfordrende job, så klik på ”Apply here” og vedhæft din ansøgning samt CV.

Da vi løbende behandler ansøgninger, vil vi anbefale dig at ansøge hurtigst muligt!

Vi glæder os til at høre fra dig!

Virksomheden

Lasso er en ung virksomhed med 7 år på bagen, 18 passionerede medarbejdere og startup-mentaliteten i behold.

Virksomheden laver markedsdataprodukter baseret på offentlige data, målrettet den enkelte kundes præcise behov. Formålet er, at præsentere data for kunden på en brugbar og lettilgængelig måde, for dermed at give kunderne indsigt i relevante data om deres marked, kunder og konkurrenter.